Klubmodul henter siden
REMA 1000 Aqua Camp 2022 HOG Svømning
Der er desværre ikke flere ledige pladser
 
HOG Svømning og Dansk Svømmeunion inviterer friske sild og barske vandhunde i årgang 2010 - 2014 til REMA 1000 AquaCamp i uge 31 2022. REMA 1000 AquaCamp er en sommerlejr, der afholdes i Hinnerupbadet og Rønbæk Idrætscenter i uge 31 2022:
 
Mandag: 9:00 - 15:00
Tirsdag: 9:00 - 15:00
Onsdag: 9.00 - 15:00
Torsdag: 9:00 - 15:00
Fredag:  9:00 - 15:00
 
REMA 1000 AquaCamp er et koncept, der er udviklet af Dansk Svømmeunion og er for alle børn (afgrænset alder), som gerne vil bruge noget af sommerferien på at svømme, lege, lære mere om livredning, få nye venner og meget andet.

Selvom man ikke er den store svømmer eller medlem af HOG Svømning, kan man sagtens være en del af REMA 1000 AquaCampen.
Tema for årets Camp afsløres senere på sommeren...…, men vi kan love, som de andre år, at der bliver total gang i den med grin, sjov og masser af god stemning hele ugen.

Der er dog max plads til 60 børn!

Indholdet på REMA 1000 AquaCamp er fyldt med masser af sjove og spændende aktiviteter både på land og i vand. Udover at svømme, dykke og springe, skal vi lave mange andre sjove vandaktiviteter. På landjorden bliver det også sjove og lidt skøre aktiviteter vi skal have det sjovt med.

Der bliver også rig lejlighed til at lege, spille bold og udfordre forskellige discipliner.
 
Som deltager på REMA 1000 AquaCamp vil du modtage en lækker goodie-bag med svømmebriller, badehætte, drikkedunk og T-shirt mm..

REMA 1000 AquaCamp ledes af HOGs dygtige, uddannede instruktører og livreddere.  

* Ved tilmelding giver I samtykke til at HOG Svømning må tage Jeres barn/børn med på en cykel/gåtur i Hinnerup og omegn.
** Ved tilmelding giver I samtykke til at HOG Svømning må tage billeder i løbet af REMA 1000 AquaCamp 2022. Portrætbilleder vil aldrig blive brugt uden, at vi har indhentet Jeres samtykke.

Tilmelding åbner fredag den 29.4.2022.

Vi glæder os til at se dig.
Med venlig hilsen
HOG Svømning og AquaCamp teamet
Tilmeldte
60 /60
Tilmeldingsfrist
16.05.2022
Tidspunkt
01.08.2022 kl. 09.00 - 05.08.2022 kl. 15.00
Sted
Hinnerup Badet og Rønbæk idrætscenter
Pris
1000,00 kr.
HOG Svømning    |    Ådalsvej 88    |    8382 Hinnerup    |    Tlf.