Kære alle svømmere og deres forældre på haletudser, krabber, blæksprutter, laks og hajer.
 
Det er i de to næste uger, uge 16 og 17 mandag, tirsdag og torsdag, at der udføres svømmeprøver på de enkelte hold. Dette gøres i svømmernes almindelige svømmetid, så man møder op som vanligt.
 
Svømmeprøverne skal ses som en opsummering af sæsonens undervisning og den endelige vurdering af, om Jeres barn skal flytte hold til en evt. næste sæson. På hjemmesiden kan man se holdbeskrivelser og forventninger for hver enkelt hold, som kan være en god vejledning i forhold til, hvilket hold barnet skal gå flytte til i en evt. ny sæson (tilmelding åbner august 2018).
 
Hvis Jeres barn tidligere har fået en svømmebog, bedes denne medbringes, så der kan sættes flere klistermærker i. Haletudserne har/får ingen bog, men opnår et flot haletudsediplom.
 
Alle trænere og hjælpetrænere glæder sig meget til at se, alt det I har lært i denne sæson, som jo snart får en ende.
 
Sidste svømmeundervisningsuge er uge 20.
 
Tirsdag den 22. Maj 2018 er der Chokoladestævne i svømmehallen for alle krabber, blæksprutter, laks og hajer (nærmere oplysninger følger).
 
Held og lykke med prøverne.
HOG Svømning    |    Ådalsvej 88    |    8382 Hinnerup    |    Tlf.