JA, du har desværre set rigtigt!
Billedet viser et par sorte svømmebriller, der ligger udsmeltet på et par saunasten. De bliver aldrig til svømmebriller igen.
Fundet af de sorte smeltede svømmebriller, er desværre gjort i HOG-Svømnings haltid i svømmehallen; torsdag den 4. oktober 2018 før kl.17.45! Det er desværre ikke første gang i HOG-svømnings haltid i svømmehallen, at der bliver fundet div. ting der er smidt på saunaens meget varme sten, både i pige og drenge omklædningen.
Det er en meget farligt handling, og det skal stoppes omgående!
Pyt med om svømmebrillerne bliver til svømmebriller igen. Det her handler om vores alle sammens sikkerhed i svømmehallen.
Vi er nød til at skrive ud til alle forældre eftersom vi ikke ved, hvem der har gjort det. Vi håber, at selvom det ikke er Jeres børn, der har gjort det, at I vil tage en snak med Jeres børn om fundet og den ulykke, der kunne være forbundet hermed, hvis det ikke var blevet opdaget i tide.
Der er stor risiko for brand og udslip af giftige røg og damp i saunaerne og hele svømmehallen, - og det er uanset om det er svømmebriller eller andet der bliver lagt på de meget varme sten i saunaen. Får vi ikke stoppet denne adfærd nu, bliver vi desværre nød til at lukke begge saunaer i HOG-svømnings haltid i svømmehallen!
Godt det ikke gik helt galt den 4.oktober 2018!
Hilsen
HOG Svømning