Så kan vi godt løfte sløret for, at HOG Svømning, igen i år, afholder REMA1000 Aqua Camp. Det foregår i uge 31 2022 i Rønbæk Idrætcenter og Hinnerup-Badet.

Det er hver dag, mandag til fredag fra kl. 9:00 - 15:00.

Du kan deltage, hvis du er født i 2010-2014.

Prisen pr. deltager er 1000,- kr.

Tilmelding åbner fredag den 29.4.2022 kl.12:00 på vores hjemmeside https://hogsvomning.klub-modul.dk.

Men skynd dig, når tilmelding åbner, der er kun plads til 60 børn!

Vi glæder os over igen at kunne tilbyde en uforglemmelig uge sammen med svømmeglade børn.

De bedste hilsner Aqua Camp-udvalget.

 

Til dem der endnu ikke ved, hvad REMA1000 Aqua Camp er for en størrelse:

 REMA 1000 Aqua Camp er et koncept, der er udviklet af Dansk Svømmeunion og er for alle børn (afgrænset alder), som gerne vil bruge noget af sommerferien på at svømme, lege, lære mere om vandpolo, udspring, livredning, få nye venner og meget andet.


Selvom man ikke er den store svømmer eller medlem af HOG Svømning, kan man sagtens være en del af REMA 1000 Aqua Camp. Tema for årets Camp afsløres senere på sommeren...…, men vi kan love, som de andre år, bliver total gang i den med grin, sjov og masser af god stemning hele ugen.

Indholdet på REMA 1000 Aqua Camp er udviklet af Dansk Svømmeunion og HOG Svømning og er fyldt med masser af sjove og spændende aktiviteter både på land og i vand. Udover at svømme, dykke, springe og mange andre sjove vandaktiviteter, bliver der i år sat særlig fokus på udspring, vandpolo og livredning. Der bliver også rig lejlighed til at lege, spille bold og dyste i forskellige discipliner og få nye venner.

Som deltager på REMA 1000 Aqua Camp vil du modtage en lækker goodie-bag med svømmebriller, badehætte, drikkedunk og T-shirt.

REMA 1000 Aqua Camp ledes af HOG`s dygtige, uddannede instruktører og livreddere.

Tilmelding åbner: 29.april 2022, under event på HOG Svømnings hjemmeside.

Vi glæder os til at se dig.

Med venlig hilsen

Campledelsen REMA1000 Aqua Camp 2022
HOG Svømning

HOG Svømning    |    Ådalsvej 88    |    8382 Hinnerup    |    Tlf.