Indholdsfortegnelse
1. Forord:
2. Den daglige træning:
2.1. Kommunikation
2.2. Uden mad og drikke, duer helten ikke…
2.3. Hygiejne
2.4. Hvad indeholder svømmetasken
3. Stævneinfo
3.2. Stævnetilmeldinger
3.3. Stævnetasken
3.4. Stævnemadpakken
4. Forældredeltagelse
4.1 Dagligdagen
4.2. Stævnehjælp
4.3 Ad hoc (arrangementer)
5. Udstyr
6. Links og apps
6.1. Svoem.org
6.2. Svøm Stopur
6.3. Livetiming.dk
6.4. Svømmetider.dk
6.5. Facebook
1. Forord
Velkommen til konkurrenceafdelingen i Hinnerup Svømmeklub.
Klubbens hjemmeside skulle gerne dække behovet for informationer og nyheder til klubbens medlemmer, men der alligevel nogle oplysninger, som primært henvender sig til nye medlemmer, og som kan være vigtige for at komme godt for land, derfor denne ”håndbog”.
”Jeres” svømmer er startet på MiniTalent, som er overgangen mellem svømmeskoleholdene og konkurrencehold. Her får svømmerne mulighed for at prøve, om svømning skal være deres sport. Det skal være sjovt og givende at gå til konkurrencesvømning. Men der stilles også krav.
Hinnerup Svømmeklubs målsætning er at give svømmerne gode rammer for at udvikle deres talent, og som motiverer og fastholder børn og unge i en fantastisk sport.
I takt med jeres børn finder sig til rette i konkurrenceafdelingen, begynder de at lære, hvordan man konkurrerer mod andre og ikke mindst mod sig selv. På sigt vil svømning medføre træning tre til fire gange om ugen, samt stævner i weekenden. Det stiller krav – ikke bare til svømmeren – men i høj grad også til familien. Det kræver opbakning og motivation også hjemmefra.
HOG Svømning er en bredde idrætsklub og ikke en eliteklub. Vi har ikke ambition om en stor konkurrence-afdeling, men vi vil gerne give børn og unge muligheden for at træne en fantastisk sport. I de fleste andre sportsgrene, som kan dyrkes i Hinnerup og omegn, trænes minimum to gange ugentligt. Træning en gang om ugen er der ikke meget præstige i for svømmeren, men ved to eller flere gange træning om ugen og stævner, er det en seriøs sportsgren. For at opnå mulighed for at lære hinanden godt at kende og opnå et sammenhold og en fællesskabsfølelse på holdet, er det også nødvendigt at træne mere end en gang om ugen.
2. Den daglige træning
Man møder altid i god tid, så træningspasset kan udnyttes optimalt – og efter tidsplanen.
2.1 Kommunikation
- I konkurrence-afdelingen forventes det, at der meldes afbud, hvis man ikke kommer til træning flere træningspas i træk.
- Spørg træneren på jeres hold om de foretrækker besked via sms, mail, messenger eller andet.
- Overlad det gerne til svømmeren selv at give besked. Det er et godt skridt på vejen til at tage et selvstændigt ansvar for sin træning.
- Hvis der nu skulle være problemer af en eller anden art på svømmeholdet, skolen eller hjemme og det har indflydelse på svømmerens trivsel, så vurder om en af os trænere skal involveres. Det kan være vi skal tage nogle særlige hensyn i en periode eller andet?
2.2. Uden mad og drikke, duer helten ikke…
- At træne ”drikkedunk” er lige så vigtigt som den øvrige træning. At præstere godt til træning fordrer, at væskebalancen er i orden. Det er en rigtig god idé at indøve en god drikkekultur, så man har det på plads senere i sin svømmekarriere, hvor der bliver trænet flere timer og de deltager i længere stævner.
- Det er også rigtig vigtigt, at svømmerne har spist ordentligt i løbet af dagen inden træning. Ekstra benzin de dage, hvor der skal trænes, kan gøre en stor forskel. Et lille måltid efter skoletid er en god idé.
- Efter træning er det også godt at få fyldt lidt på batteriet. For. eks. en müslibar og et stykke frugt, gerne suppleret med en lille kakaomælk eller lignende. Hvis det passer med aftensmad kort efter, så er det også fint.
- Undgå at spise umiddelbart inden træning.
2.3. Hygiejne
Inden adgang til bassinerne skal alle afvaskes. Det er ikke tilstrækkeligt med et bad hjemmefra – det skal være umiddelbart lige inden svømmetiden.
Det er af hensyn til hygiejnen i bassinvandet, at alle skal vaskes med sæbe og skylle håret, inden der hoppes i vandet. Alle efterlader “smuds” i bassinvandet i form af slim, snot, sved, hår, døde hudceller og forskellige sekreter fra kroppens naturlige åbninger. Meget af dette kan minimeres med et ordentligt bad.
Mangelfuld afvaskning giver større klorforbrug og medfører forurenet klor i vandet, det giver en kraftig klorlugt i svømmehallen, som øger risikoen for at der aflejres smitsomme infektioner i vandet.
Så – jo renere du er, jo renere er det vand du svømmer i!
2.4. Hvad indeholder svømmetasken
Vi træner ikke bare i vand, men også på land.
Landtræning (Fitness/dryland) er et vigtigt element i svømmerens motoriske og fysiske udvikling.
For at være klædt på til træning, så skal der være følgende med i svømmetasken:
• Badetøj
• Håndklæde
• Drikkedunk
• Svømmebriller (ikke dykkerbriller)
• Badehætte
• T-shirt
• Shorts
• Evt. Idrætssko der kun benyttes indendørs
Obs! Indholdet i stævnetasken er godt at have i mente – se under punkt 4.2.
Under træningen benyttes der til tider zoomers (svømmefødder) og hånd "paddles" (”håndplader”), hvilke som udgangspunkt stilles til rådighed af klubben. Uddybende afsnit om udstyr i afsnit 6.
3. Stævneinfo
Den første invitation til at komme med til svømmestævne kommer hurtigt. Og det er bare med at komme afsted.
Det er på stævnerne man på den gode måde opdager, hvad svømning går ud på. Det er selvfølgelig vigtigt at svømmeren er med på idéen, så det bliver en god oplevelse. Men brug lidt krudt på at overtale…
Til DGI-holdturneringstævnerne er der stor opmærksomhed på at give svømmerne en god oplevelse. Og alle bliver belønnet med medalje for deres indsats. Samtidig konkurrer alle de deltagende klubber over 4 stævner om den samlede 1. plads og pokalen.
Børnene lærer stille og roligt det at tage på stævne. Hvornår er det min tur? Hvilken bane skal jeg ligge på? Huske at der skal være ro omkring starterne o.s.v. Stævnet fungerer også som et socialt engagement, hvor sammenholdet styrkes. Der er noget særligt ved at opleve sine børn som en del af fællesskabet og i konkurrence.
Så… tag selv med! Snus til (klor-)stemningen, og vær med til at give børnene en god oplevelse – og overvej lige, om du ikke skal med som official næste gang.
Et holdturneringstævne afvikles over syv til otte timer. Stævner er en vigtig del af det sociale fælleskab.
3.1. Stævnetilmeldinger
Det hele starter med en invitation fra trænerne/stævneudvalget.
Man tilmelder på hjemmesiden, under punktet event.
Obs tilmeldingsfrister! I hjælper os rigtigt meget ved, at overholde tilmeldingsfristerne. Vi vil naturligvis gerne have alle med, men det koster altså ekstra tid for os, hvis tilmeldinger kommer forsent!
Inden du går online, så:
- Tag stilling til om du kan tilbyde dig som stævnehjælp: Holdleder, kørsel, bagning evt. tidtager. – Se mere under punkt 4.
- Processen på hjemmesiden er opdelt i to. Start med tilmelding efterfulgt af betaling.
- Stævnetilmelding – Du finder menupunktet under punktet "Tilmelding" og under "Events".
- Du lander i første omgang på en vejledningsside. Læs og klik ”Vælg stævne her”.
- Når du har udfyldt felterne med deltagelse, så skal der tages stilling til transport og stævnehjælp. Afslut med betaling. På hjemmesiden kan der betales med Dankort mv.
- Efter tilmelding/betaling, vil dit barns navn fremgå af deltagerlisten (oftest er deltagerlisten tilgængelig).
3.2. Stævnetasken
- Minimum 2 stk. badetøj, så man ikke går rundt i vådt badetøj flere timer.
- Svømmebriller, gerne et ekstra par.
- Badehætte, gerne en ekstra.
- Shorts.
- T-shirt. Gerne to stk. så man kan skifte. Vi har klub T-shirts, som kan købes via træneren. Det er den T-shirt, vi helst ser i brug ved stævner.
- Fodtøj af en art, så man kan have tørre fødder. (Husk at det skal være indesko, gerne kondisko). Det er koldt en hel dag på våde fliser.
- Minimum to håndklæder.
- Mad og drikke – se under stævnemadpakke.
3.3. Stævnemadpakken
Madpakker er altid nødvendige, da vi aldrig bliver bespist ved stævnerne, med mindre vi overnatter. Spørg derfor din svømmer hvad der foretrækkes, (pasta, grovboller, rugbrød osv.), men husk at det skal være ordentligt brændstof. Slik og kage forbudt!
Klubben bidrager med rosiner, frugt, gulerodsstave, riskiks o.l. ved overnatningsstævner.
Det altid vigtigt, at svømmerne får en masse væske, så om de drikker vand, saftevand eller juice er ligegyldigt, men sodavand må de gemme til senere.
4. Forældredeltagelse
Forældrene er uundværlige hjælpere, og forældredeltagelse er en forudsætning for at have børn i svømmeklubbens konkurrence afdeling. Læs mere her under punktet stævnehjælp: XXXX
Nedenstående giver et lille overblik over de opgaver der skal løses
4.1 Dagligdagen
Der er en lang række opgaver, der skal løftes på daglig basis, når man skal drive en organisation som Hinnerup Svømmeklub.
XXX
4.2. Stævnehjælp
Holdleder:
De primære opgaver er at have det praktiske overblik på stævnedagen; have et vågent øje på svømmerne, og hjælpe dem hvor du kan.
- Du møder i klubben i god tid – ca. 10-15 minutter før afgang.
- I samarbejde med trænerne tjekker du om alle er mødt, så dér er styr på, hvem vi har med. Og du sikrer, at vi har de samme med hjem. Svømmerne har selvfølgelig selv et ansvar og forlader aldrig et stævne uden at orientere holdlederen.
- Deltage i holdledermødet på stævnet, og kommunikere information videre til svømmerne og trænerne.
Ved overnatningsstævner er der et par ekstra opgaver:
- Tjek på overnatningslokale. Ved ankomst og inden afgang.
- Administration af madbilletter.
- Evt. indkøb af forplejning til stævne kassen / tilberedning (snitte frugt og grønt)
- Evt. opgaver for træneren:
- Klargøre programmer
- Notere tider
Official:
Officials er dem, der hjælper med at få stævnet til at køre, så tiderne kan godkendes officielt. Det er en forældretjans, og kræver kurser i tidtagning, vendinger mv. Et almindeligt stævne kræver i omegnen af 30 forældre/officials. Så vi skal have mange uddannet.
Officialuddannelse:
Dansk Svømmeunion og DGI tilbyder kurser for frivillige ledere som ønsker at være officials ved svømmestævner. Som første kursus tilbyder vi tidtager kursus (M1), hvor det primært handler om at lære at bruge et stopur og el-tid. Derudover at få kendskab til svømmestævnets funktioner og officials rettigheder og pligter. Dernæst tilbydes et bane-vendedommer kursus (M2), hvor kurset handler om at lære svømningens regler for at sikre en retfærdig afvikling af et svømmestævne. Som kursus nummer 3 følger starter kurset (M3), og her er fokus på starterens opgaver under et svømmestævne. Kursus nummer 4 er ledende måldommer og tidtager (M4), dette kursus har sit sigte på opgaven som ledende tidtager og måldommer, herunder også lederrollen. Det næste led i kursusrækken er speaker kursus (M5) og det er som titlen siger et kursus hvor frivillige med en god “mikrofon-stemmer” lærer at speake til et svømmestævne. Kursus nummer 6 er stævnesekretær kurset (M6) og er for frivillige som har lyst til at administrere, opsætte og udfærdige resultater fra stævner. Det sidste kursus i rækken er overdommer kurset for de frivillige som har lyst til at være overordnet ansvarlig for et stævne. På dette kursus vil der især være fokus på udvikling af lederrollen. I kan læse mere på Dansk Svømmeunions hjemmeside:
https://www.svoem.org/Kurser/ Tilmelding foregår via klubben.
Det forventes, at forældre bakker op, og bliver uddannet som tidstager (M1) og på sigt bane/vendedommer (M2). Man er meget velkommen til at fortsætte rækken, hvis lysten er der. Første kursus tager ca. 3-4 timer.
Officialopgaven er ikke en sur tjans, men en mulighed for forældre til en svømmer. Der er mange fordele:
- Man er fælles med sin svømmer om noget de er glade for og går op i.
- Man får en forståelse for stævner, og kan tale "samme" sprog som svømmerne.
- Som ren tilskuer er dagen lang i en svømmehal, men med en opgave så går tiden hurtigt på en god måde.
I løbet af sæsonen vil der blive udbudt kurser, meld jer til ved den som har udsendt info.
Bagning:
Til stævner er det en tradition at forældre bidrager med hjemmebag. F. eks. boller eller kage, til efter stævnet
Kørsel:
Kørsel kunne vi i princippet kalde en ”falsk” frivillig opgave. Egentligt er det jo den enkelte families eget ansvar, at svømmeren møder til træning eller stævne. Men vi har jo alle en fordel af samkørsel, så derfor har vi inddraget koordination af kørsel i det frivillige arbejde. Den stævneansvarlige sikrer under planlægningen af stævnet, at der er transport til alle. Du melder dig når du tilmelder dit barn til stævne.
4.3. Ad hoc (arrangementer)
I Hinnerup Svømmeklub lægger vi vægt på, at der skal være et godt socialt sammenhold også på tværs af holdene. I løbet er sæsonen er der derfor en del fælles arrangementer. Nogle af de faste traditioner er 12-timers svømning, distancesvøm, træningslejr, klubmesterskab og sommerafslutning. Andre arrangementer udspringer på initiativ fra svømmerne/forældrene/trænerne. Det kunne f.eks. være en hyggeaften, fællesspisning, en tur i klatrehal eller en tur på stranden.
Herfra skal vi bare opfordre til at bakke om de arrangementer der måtte komme – både som deltager og medhjælper.