Velkommen til sæson 2022-23


Så går vi i luften med den nye sæson og vi glæder os til at se alle jeres børn til en sæson med masser af svømning og leg i vandet.

Vi er stort set fuldt booket på alle hold, så der er rigtig mange børn og trænere til stede i svømmehallen på samme tid. For at få den bedste oplevelse har vi nogle enkelte retningslinjer, som vi gerne vil bede jer om at læse inden opstarten. Disse retningslinjer kan ses på vores hjemmeside.


Et par enkelte vil vi dog gerne lige fremhæve her:

De første 14 dage af sæsonen er I velkomne til at være til stede i svømmehallen, hvis jeres barn har brug for at blive hjulpet i gang. Herefter har forældre ikke adgang til selve svømmehallen, heller ikke balkonen.

For at få det bedste ud af svømningen opfordrer vi til at bruge svømmebriller og har derfor indgået en aftale med hinnerupbadet om 20% rabat på udvalgte briller ved fremvisning af denne mail. (Rabatten gælder til og med uge 39)

Har I spørgsmål eller andet til svømmeskolen, beder vi jer tage fat i en fra svømmeudvalget, da trænerne skal være fokuseret på børnene både i selve undervisningen og i skiftene mellem holdene. Svømmeudvalget kan kontaktes via vores support på hjemmesiden og vi vil også være til stede i svømmehallen de første par uger og løbende indimellem herefter.

Personalet i Hinnerupbadet har ikke noget direkte med svømmeskolen at gøre, men hjælper selvfølgelig gerne med generelle spørgsmål om regler m.m. for Hinnerupbadet. Men de kan ikke svare på spørgsmål angående svømmeskolen. Vi er dog så heldige at de hjælper os med nogle livreddervagter, så hvis det kan være lidt sværere at få fat i nogen i cafeen, så er det fordi de er nede og hjælpe os i svømmehallen.

På vores hjemmeside kan du også finde en kalender, så du allerede nu kan tjekke ud hvornår der er ”tag mor og far med”-dage, chokoladestævne, distancesvømning m.m.


Ellers vil vi bare byde jer et stort velkommen til den nye sæson af svømmeskolen

Med venlig hilsen svømmeudvalget og alle trænerne

 

 


HOG Svømning    |    Ådalsvej 88    |    8382 Hinnerup    |    Tlf.