Kære alle medlemmer

 

 

Svømmeudvalget vil gerne, efter et succesfuldt chokoladestævne for Krabber, Blæksprutter, Laks og Hajer og Minitalent, takke for endnu en god sæson. Vi ønsker alle vores medlemmer og deres familier en rigtig god sommer.

 

Nu gælder det sommersvømning, som rigtig mange har taget godt imod og er tilmeldt til (Tilmelding er slut). Sommersvømning starter i næste uge, uge 18 og 6 uger frem. Der vil være trænere og udvalgsmedlemmer i hallen til at tage imod jeres børn. Forældre skal som altid opholde sig i cafeen og ikke inde i svømmehallen. Dog med undtagelse af forældre til børn på holdet: ”Bliv klar til Haletudser”, som er et introhold, hvor barnet kan følges med en forælder eller anden voksen, som må være på kanten i svømmehallen, indtil barnet er klar til at være der selv. 

Vi glæder os til, for første gang, at afholde sommersvømning.

 

HUSK, man er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål, ris eller ros, dette gøres ved at: "oprette en sag", under fanen "kontakt" (øverst lidt til højre) og ”HOG-Svømning Hjælp og support” og ”opret en sag”, husk og tryk ”opret sag” til sidst.

 

Vi kan dog allerede nu afsløre at dato for:

 

Tilmelding af nuværende medlemmer bliver:

 

mandag den 11. august 2025 kl.18:00.

 

Tilmelding for nye medlemmer bliver:

 

mandag den 18. august 2025 kl.18:00.

 

Sæsonstart bliver i uge 36 (1. - 5. september 2025).

 

(Ovenstående gælder alle hold i HOG Svømning, også voksensvømning (dog ikke konkurrenceafd. som kræver invitation)).

 

 

Venlige svømmesommerhilsener fra

HOG - Svømmeudvalget. 

 

HOG Svømning    |    Ådalsvej 88    |    8382 Hinnerup    |    Tlf.